Efterfødselsundersøgelse

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle kvinder en efterfødselsundersøgelse hos egen læge 8 uger efter fødslen. På dette tidspunkt er de fleste kvinder helet og er kommet sig godt, uanset om de har født gennem skeden eller ved kejsersnit. Nogle har det, som før fødslen, andre kan føle ubehag efter at være blevet syet, bløde som følge af hæmorider eller have besvær med at holde på urinen. Nogle vil have genoptaget seksuallivet eller overvejer at gøre det. Men hvad med prævention? Vi tilbyder efterfødselsundersøgelse og vil i den forbindelse komme ind på flere eller alle af disse emner. Du kan bestille tid ved vores jordemoder My til efterfødselsundersøgelse. Det gør ingenting hvis du bløder ved undersøgelsen.

Efterfødselsundersøgelse (ca. 8 uger efter din fødsel)

Ved undersøgelsen vil vi...

  • berøre fødslen
  • undersøge dit underliv – eller dit ar hvis du har født ved kejsersnit
  • følge op på hvornår du sidst er blevet tilbudt celleprøve fra livmoderhalsen
  • samtale om fremtidig prævention
  • samtale om efterfødselsgener
  • dit humør – depressive symptomer forekommer ikke sjældent i efterfødselsforløbet
  • vejlede i kommende undersøgelser af dit barn