Handicapparkeringskort

Har du behov for et handicapparkeringskort kan du læse mere om regler og muligheder nedenfor.

Retten til handicapparkeringskort kræver at du har nedsat funktionsevne og/eller kort gangdistance. Det er Danske Handicaporganisationers Brugerservice der afgør om et parkeringskort kan udsetedes.

For at ansøge, skal du hente et ansøgningsskema, som både du og din læge skal udfylde. Ansøgningsskemaet er digitalt og sendes automatisk til os når du har udfyldt det. Dernæst bestiller du tid hos en af lægerne, som udfylder lægedelen under din tilstedeværelse. Lægen sender ansøgningsskemaet til Danske Handicaporganisationers Brugerservice, ligeledes digitalt.

Er du ikke i stand til at anvende den digitale ansøgningsblanket, fx fordi du ikke har MitID, kan du selv få printet og udfyldt din del af ansøgningsskemaet. Du medbringer arket med til din lægeaftale. Når lægen har udfyldt sin del og underskrevet ansøgningen, skal du selv indsende den til Danske Handicaporganisationers Brugerservice.

Hvis din ansøgning godkendes, vil du efterfølgende blive bedt om betale et administrationsgebyr til Danske Handicaporganisationers Brugerservice. Adresse og gebyrets størrelse fremgår af ansøgningsskemaet.

Du kan søge på vegne af dig selv eller dit barn og kortet er gyldigt i 10 år. Herefter skal der ansøges om kortet på ny.

Vær opmærksom på, at det IKKE er lægen der afgør, om du kan få et handicap-parkeringskort. Der er ikke tilskud fra sygesikringen til denne attesttype, hvorfor du selv skal betale lægeattesten. Gebyret hos lægen vil derfor være tabt, hvis ikke den pågældende handicaporganisation godkender ansøgningen.
Se prisliste.

Du kan læse mere om reglerne for handicapparkeringskort og hente ansøgningsskemaet her og her