Medicinstuderende søges hurtigst muligt, gerne 1/8-20

Vi søger en medicinstuderende hurtigst muligt

Vi foretrækker senest 1/8-2020 eller hurtigst muligt derefter
8-37 timer ugentligt

-

Vi er et lægehus med 4 læger, 3 uddannelseslæger, 1 lægesekretær og et team af medicinstuderende, beliggende Københavns sydhavn. I starten af 2021 flytter vi til nye større og moderne lokaler, ligeledes i Sydhavnen.

 


 

Vores stud.med. team varetager både sekretær- og laboratorieopgaver. Herunder at besvare telefoner, give nye tider, fornye recepter, ringe med prøvesvar til patienter, sende regninger for diverse attester, tage blodprøver, skylle ører, fjerne suturer, vaccinere, udføre kronikerkontroller med lungefunktionsundersøgelser, måling af blodtryk m.m. Dertil går alle til hånde, hvor det kræves, herunder med at holde orden i venteværelset, handle ind til frokost osv.

Det kræves ikke, at du i forvejen besidder ovenstående kompetencer. Vi sørger for fuld oplæring.

Vi lægger stor vægt på, at give vores medicinstuderende en god, sjov og lærerig tid hos os, som giver ekstra ballast til det fremtidige lægejob.

 


 

Arbejdstid:
Vi er fleksible med timeantallet i ansættelsen, som kan ligge mellem 8 og 37 timer ugentligt. Vi mangler primært mange timer (20-37 timer om ugen) i august-oktober. Men vi er meget fleksible. Din stilling kan starte med flere timer de første par måneder og derefter reduceres til 8 timer fremadrettet. Vi kan også dele stillingen mellem 2 eller flere studerende, som arbejder færre timer hver især (dog mindst 8 timer ugentligt). Har du behov for et vedvarende højere timeantal, fordi du holder semesterfri eller lign., kan vi også imødekomme dette.

Normalt arbejder vores medicinstuderende 1 dag om ugen kl 8-16. Og det er også den arbejdsmængde vi stiler mod på længere sigt i ansættelsen.


Semesterkrav:

Gerne bestået bachelor, men ikke et krav.


Ansøgningsfrist:

Senest mandag 13/7 kl 16.00. Vi forventer samtaler i sidste del af uge 29 og foretrækker samtale ved fremmøde i klinikken. Har du ferieplaner, kan vi dog klare samtalen online eller ved fremmøde i uge 28. Med andre ord, er vi fleksible.

Send motiveret ansøgning på max 1 A4 side samt fuldt CV og gerne foto på mail jobisydhavnenslaegehus@gmail.com. Har du uddybende spørgsmål, er du ligeledes velkommen til at sende disse pr. mail.

 

Mvh Sydhavnens Lægehus
v/ Jonas Meile & Heidi Hedegaard