Øvrige vaccinationer

Øvrige vaccinationer:


HPV-vaccine

HPV-vaccinen er gratis, som en del af det danske børnevaccinationsprogram for piger og unge kvinder i alderen 12-18 år. Se her.
Ønsker du HPV-vaccinen selvom du ikke falder ind under disse kriterier, kan det klares ved egenbetaling. Du skal bestille en tid hos en af lægerne, som kan vejlede dig og udskrive recepter. Du skal selv betale udgiften til vaccinerne (2-3 stk) på apoteket og derudover 200 kr. pr. injektion (i alt 2-3 gange) her i klinikken. Der er ikke pålagt moms på vaccinationshonorar. Du kan betale kontant eller med MobilePay 16232. Vi tager ikke imod Dankort.

Her kan du læse mere om virkning, bivirkninger og priser på den nyeste vaccine Gardasil® 9 og om den lidt ældre vaccine Cervarix

 


 

Hepatitis B vaccine (smitsom leverbetændelse)

Der ydes klausuleret tilskud til vaccinen for:

  • personer med Down syndrom
  • personer udsat for relevant stikuheld

Vaccinen er gratis for:

  • personer med i.v. stofmisbrug og deres pårørende (tilbydes hepatitis A+B vacciner)
  • personer med samme bopæl som en kronisk hepatitis B smittet
  • personer som er fast seksualpartner med en kronisk hepatitis B smittet
  • mænd der har sex med mænd
  • personer med kendt hepatitis C (tilbydes hepatitis A+B vacciner)

 

Di-Te Booster (stivkrampe-difteri)

Vaccinen gives som en del af det danske børnevaccination når barnet fylder 5 år (DiTeKiPol Booster). Herefter beskytter den mod stivkrampe og difteri i 10 år. Hvis du kommer til skade og dit sår er forurenet med jord, rust eller lignende, kan du efter lægens vurdering få vaccinen gratis her i klinikken eller i skadestuen (via henvisning fra os eller 1813).

 


 

 

MFR vaccine til voksne (mæslinger – fåresyge – røde hunde)

Pr. 1/4-2018 kan alle voksne født i 1974 eller senere blive vaccineret gratis mod mæslinger (samt røde hunde og fåresyge) hvis ikke de tidligere har haft udbrud af sygdommen eller er vaccinerede. Lægen vil ved konsultationen slå op i vaccinationsdatabasen for at kontrollere, at vaccinen ikke allerede er givet tidligere i livet. Vaccinen gives en enkelt gang.