Om klinikken

hus1


Sydhavnens Lægehus
er en kompagniskabspraksis, hvilket betyder at du som patient er tilmeldt lægehuset og ikke den enkelte læge. Du kan således frit vælge hvilken læge du ønsker at bestille tid hos. Vi bestræber os på, at du som patient kan blive fulgt at den samme læge over tid, specielt hvis det gælder en kronisk sygdom eller anden længerevarende problemstilling. Dog i henhold til den enkelte læges kalender. Ved akutte henvendelser vil det være dén vilkårlige læge, der er tilrådighed på det pågældende tidspunkt.

Jonas Meile
og Heidi Hedegaard ejer Sydhavnens Lægehus. Idet vores ydernummer rummer plads til endnu en lægelig kapacitet, er Jesper Lundh fastansat til varetagelse af denne. Både Jonas, Heidi og Jesper er speciallæger i almen medicin.

I lighed med mange andre lægeklinikker og hospitalsafdelinger, deltager vi i videreuddannelsen af læger, som planlægger at blive speciallæger. Uddannelseslægerne har alt mellem 1/2 og 10 års erfaring som læger og arbejder tæt sammen med en ældre kollega fra lægehuset. Denne står som garant for at det sundhedsfaglige arbejde er korrekt og forsvarligt.

Vores praksispersonale varetager forskellige konsultationstyper i henhold til deres kvalifikationer, ligeledes under ansvar af speciallægerne.

Du kan læse mere om lægerne, praksispersonalet og deres kvalifikationer under menuen “Mød os”.

 

Det gule sundhedskort bedes medbragt og registreret i kortlæseren hos sekretæren ved alle henvendelser.

Vi modtager betaling med MobilePay 16232 eller kontanter. Vi modtager ikke Dankort.